Tag Archives: Sylverster

Velkommen til Koppenhaggen

Sylverster og Clausens ‘ Fremmedarbejderens farvel’  – du ved den der med ‘Du er altid velkommen i Koppenhaggen, røtgrøt med fløt og en over nakken, kørte som lydspor i baghovedet, da jeg læste brevet.

Danmarks Statistik havde udvalgt mig  til at svare på spørgsmål om min oplevelser med at “leve og bo i København”. Det er da noget af en service at tjekke op på en jyde efter 11 år i hovedstaden.

Ja, tænkte i min naivitet, at de havde valgt mig, fordi jeg var fra Jylland. Der var ikke et eneste spørgsmål om at være fra Jylland!

Tilgengæld fik jeg noget at tænke over, for jeg skulle bl.a. svare på, om jeg var blevet diskrimineret pga. køn.

Det sad jeg længe og tænkte over.

Forleden omtalte en ledende kollega f.eks.en kvindelig borgmester som ‘en sød pige med tykke lår’ .  Og da han så det blik mine to kvindelige kollegaer og jeg udvekslede blikke, skyndte han sig at tilføje ‘hun er super dygtig’.

Sådan noget sker ustandseligt, men er det diskrimination, når man lige smider bemærkninger ind om kvinders udseende i stedet for deres evner?  Og hvis ja er det så af mig eller borgmesteren der ikke var der?

Jeg endte med at svare, at jeg ikke er blevet kønsdiskrimineret eller anden form for diskrimineret.

Dagen efter omtalte en tidligere (mandlig) chef i en anden afdeling mig som “vores sexede bl.a. bl.a.” overfor en mandlig leverandør.