RSS Feed

Tag Archives: facebook

Ducky læser avis

Ekstra Bladets online udgave er et sandt festfyrværkeri i dag.

Nu har jeg ikke så meget erfaring med narkotika, men umiddelbart tror jeg ikke man tager kokain med ekstra ost og peperoni

Nu har jeg ikke så meget erfaring med narkotika, men umiddelbart tror jeg ikke man tager kokain med ekstra ost og peperoni.

Hvis du vil vide mere om mine tydeligvis store erfaringer med ulovlige stoffer og her

 

 

Og jeg kan ikke en gang få 1½ dl. kontaktlinsevæske med om bord.

Og jeg kan ikke en gang få 1½ dl. kontaktlinsevæske med om bord.

 

Og derfor siger de ikke længere "copy that" i miljøministeriet.

Og derfor siger de ikke længere “copy that” i miljøministeriet.

 

Godt nok har det normale vide rammer, men lige frem kalde dem almindelige borgere...

Godt nok har det normale vide rammer, men lige frem kalde dem almindelige borgere…

 

Alle overskrifter er fra dagens udgave af eb.dk og som sædvanligt har jeg ikke læst artiklen.

Hvad gjorde man før Facebook?

Som det fremgik af min post i tirsdags, har jeg haft travlt og været træt. Så træt og travl, at jeg måtte aflyse et besøg fra mine forældre i weekenden. I stedet tog Ægtemanden og jeg en tur i Silvan…I know, totally wild child. Hang ud herhjemme, spiste kage og hyggede.

Under morgenmaden tænkte jeg, det var sjovt, jeg ikke før havde tænkt på at Ægtemanden lidt ligner Peter Lund Madsen, hvilket jo er lidt overraskende, da han også er flot og klog.

Jeg tænkte også, at det var utroligt så ung Ægtemanden så ud, og det nok skyldtes en ekstra energiindsprøjtning, fordi han havde været henne og træne.

Det jeg ikke tænkte var ‘ Hey Ægtemanden har da barberet sit skæg af’

Sørme godt jeg gik på Facebook sidst på eftermiddagen og så hans opdatering.

….han behøver ikke sige noget næste gang jeg går til frisøren.

Jeg græmmes over mig selv.

Før

20140323-115136.jpg
Efter

20140323-115204.jpg

I sidste uge

Indtil midt i sidste uge var bloggen bare et lille hyggeprojekt for mig selv og når bølgerne gik højt, kiggede der måske 30-40 stykker forbi på en dag. (Who am I kidding, når de gik MEGET højt).

Bloggen var noget jeg passede, mens jeg lå på sofaen og så TV og ikke noget hvor jeg behøvede at præstere, men jeg hyggede mig med og var dybt taknemmelig for, der overhovedet var andre der gad at læse. Specielt fordi der ikke rigtig er nogen, der ved, jeg har den her blog, er jeg taknemmelig, for de rigtige fremmede mennesker, der ikke behøver at læse den, gider læse med. Rigtige fremmede mennesker, som jeg alligevel synes jeg kender, fordi de indimellem er søde og lægger en kommentar.

Gad vide om der overhovedet er nogen som læser min blog. Jeg tjekker lige statistik siden

Gad vide om der overhovedet er nogen som læser min blog. Jeg tjekker lige statistiksiden

 

Hvad? Hvad? Hvad? Tælleren må være i stykker?

Hvad? Hvad? Hvad? Tælleren må være istykker?

 

Det kan ikke passe, jeg må have set forkert

Det kan ikke passe, jeg må have set forkert

De er der endnu hvad pokker sker der?

De er der endnu hvad pokker sker der?

Kristina Ricken har liket et indlæg på Facebook. Vildt jeg er vild med Kristina Ricken tænk hun har liket et indlæg

Kristina Ricken har liket et indlæg på Facebook. Vildt jeg er vild med Kristina Ricken tænk hun har liket et indlæg

Shit, PRÆSTATIONSANGST; PRÆSTATIONSANGST. Hvordan skal jeg kunne leve op til det? Hvad nu hvis alle dem der kigger forbi slet ikke kan li' det? Hvad nu hvis mine trofaste læsere ikke kan li' jeg er begyndt at tegne lidt? Hvad nu? Hvad nu? Hvad nu?

Shit, PRÆSTATIONSANGST, PRÆSTATIONSANGST, PRÆSTATIONSANGST. Hvordan skal jeg kunne leve op til det? Hvad nu hvis alle dem der kigger forbi slet ikke kan li’ det? Hvad nu hvis mine trofaste læsere ikke kan li,’ jeg er begyndt at tegne lidt? NU bliver jeg nødt til at tjekke stavekontrol inden jeg poster. Er jeg nødt til at tegne altid nu?     Hvad nu? Hvad nu? Hvad nu?

 

 

WTF det er fredag og jeg har plads på sofaen og det er nye afsnit af Lilyhammer på Netflix.

WTF det er fredag og jeg har plads på sofaen og der er nye afsnit af Lilyhammer på Netflix. Det hele skal nok gå.

Kære læsere nye som gamle. Jeg er glad for I kigger forbi, det gør mig rigtig glad.

Også en tak til Kristina Ricken for at like et indlæg, hun laver en af de skønneste blogs

Hvad sker der på Facebook?

Sneg mig lige til at kigge på bloggen her midt i arbejdstiden og tælleren er gået helt amok siden i går. Det vælter jo ind med læsere, der er kommet ind via Facebook.

Hvordan gik det mon til?

Any who.

I er så hjerteligt velkomne alle sammen.

Tak for I kigger forbi

Og så var jeg hende den sure igen

For mig er Facebook et privat kommunikationsmiddel. Dog har jeg en del medarbejdere fra mit arbejde som Facebook-venner, med omhyggeligt begrænset adgang til min profil. Derfor bliver jeg altid en lille smule pissed-off, når nogen skriver til mig på Facebook i arbejdssammenhæng.

Som f.eks. den elev, der syntes det var helt ok at skrive til mig på Facebook chat kl. 01 om natten for at diskutere sin fremtidige karriere i virksomheden. Eller ex-medarbejderen der ville have et job serveret på et sølvfad og derfor kaldte mig ”lille Ducky” og i det hele taget kommunikerede som en smart ass. Og kan vi blive enige om, at man kun bør opføre sig som en smart ass hvis man rent faktisk er dygtig til det man laver?

Senest var der en som skrev midt i ferien om hun kunne tage sit barn med i barnevognen til teambuilding dagen, for hendes mand kunne først komme senere. – Her skal det indskydes, hun som den eneste har fået lov til at tage en ikke-ansat med, så hendes mand kunne passe babyen.Jeg synes sådan set det er helt fair hun spørger. Men spørg for pokker da ikke på Facebook midt i min ferie.

Fri mig fra de søde små…bare et par dage

De af mine Facebook venner der ikke nærmest dagligt uploader billeder af deres babyer, uploader pt. billeder af små forventningsfulde børn der begynder i skolen. Kan godt huske hvor stort det var. Jeg havde en kjole på, min mor havde syet efter Saschas, der boede ovre på Fyn, s kjole. En fin blå en med flæser syet under hinanden i tre-fire baner og en meget avanceret lomme med tre lommer på. Store kornblå øjne, hår der var så lyst, så lyst og den røde Piolet med den grønne lomme på ryggen var propfyldt med forventninger og drømme til skolegangen.

Tre år senere var det min lillesøsters tur til at begynde i 1. kl. og hun insisterede på at få ”første klasses kjolen” på.

Jeg bliver så varm om hjertet når jeg tænker på den kjole. Gad vide hvor den mon er i dag?

Men ellers er jeg bare træt af børn. De er jo over det hele og ingen veninder kan gøre noget spontant, fordi de jo af gode grunde, skal have nogen til at passe børnene eller endnu værre bor ude i forstæderne med børnene. (Ja de fleste har altså også nogen mænd). De spontane, barnefri veninder er enten blevet tilbage i Århus, flyttet til Sverige eller på arbejde i aften.

Ud over jeg åbenbart ikke selv får nogen børn, så får jeg altså heller ikke længere ret mange spontane lad-os-gøre-noget-hyggeligt-aftner mere. Stort SUK.

Må man godt blokke alle dem, der uploader nogen former for børn på Facebook? Jeg magter det ikke helt for tiden.

Berlin-Berlin, what to do?

Ægtemanden og jeg skal til Berlin i ferien. Det er åbenbart det, man gør i år. Kan se på Facebook, at flere venner og bekendte har været der i ferien. De virker begejstrede. Jeg har ikke været der i 15 år, så jeg glæder mig super meget. Har fyldt Turen går til Berlin med gule sedler, surfet på berlin-guide.de, så jeg er klar.

Det er helt efter det klassiske mønster. Jeg bruger masser af tid inden til at finde ud af, hvad man kan se og opleve. Synes det forlænger oplevelsen og glæden ved ferien. Typisk når jeg også lige at læse guidebogen igen i flyveren og bladrer dagligt i den mens jeg er på ferien. Fornøjer mig med at drøfte mulige planer, med den stakkels Ægtemand, som typisk slet ikke har kigget på bogen.

Jeg har tydeligvis sådan en protestantisk tilgang til at holde ferie – først yde siden nyde- kan lige som ikke helt slappe af før jeg har gjort noget kulturelt. Så i starten da Ægtemanden (den gang Kæresten) og jeg tog på ferie sammen, vidste jeg slet ikke hvad jeg syntes om, at han kunne finde på at bruge en hel feriedag på at være på hotelværelset. Eller jo, jeg vidste godt hvad jeg syntes om det, jeg syntes det var spild af god ferie. Med årene har vi fundet en god balance, så ja, jeg ser ikke helt så meget mere, til gengæld bruger jeg meget mere tid på at sidde på café og læse eller bare suge atmosfære til mig. Noget jeg altid har elsket, men været frygtelig dårlig til at gøre, fordi det jo var spild af god ferie. Suk, godt jeg har mødt Ægtemanden.

Så bare vent Berlin. Om et par dage sidder jeg i en Biergarten med en Berliner-Kindel og min Amazon Kindle og nyder livet…ovenpå et museumsbesøg eller to.