RSS Feed

Tag Archives: Bruce Springsteen

På et hængende hår

Det har været en nervepirrende formiddag. Kl. 10 blev billetterne til Bruce Springsteen koncerten frigivet og jeg var SÅ klar ved tasterne. Alligevel lykkedes det mig at spilde et værdifuldt minut, fordi jeg troede, at der ville komme en “køb billet” knap frem når de åbnede. Det gjorde der ikke.

Resultat? Jeg kom alt for sent ind i køen. Så sent, at en time efter blev jeg smidt af uden at have været bare i nærheden af en billet og kunne læse alt var udsolgt. Måtte trøste mig selv med at jeg jo HAVDE set ham før og jeg jo HAR været heldig at få koncertbilletter på ventelisten.

Således “opmuntret” var jeg klar til dagens dont, da der tikkede en sms ind fra en tidligere kollega. Fik du billetter? Jeg er igennem nu og kan booke to.

Hvis der er noget der kan få en kvinde til at ringe til en mand, så er det da den slags sms.

Så yeay, nu skal den jyske fætter og jeg endnu en gang i byen med Bossen.

Reklamer

Awesome

Findes der nogen mere awesome end Bruce Springsteen?

Findes der pt. nogen TV-serie i komediegenren pt. der er mere awesome end Lillyhammer?

Og bedst som man troede det ikke kunne blive mere awesome står dette i dagens Berlinger:

Fredagslinket

Hvis jeg kunne få lov at opleve Billy Joel i koncert, så tror jeg ikke jeg behøver at opleve flere koncerter. Eller ok, det passer nok ikke helt. Men hvis jeg kunne få lov at opleve mr. Joel og mr. Springsteen sammen….that would be the shit.

Nå men forleden var mr. Joel gæst hos Jimmi Fallon og så sang de yeay.

Se selv her

Glædelig weekend

Fredagslinket

Så er det vist på tide at få genoptaget Fredagslinket og der findes vel ikke nogen bedre start på årets Fredagslink end at se 50 års jubilaren Bruce Springsteen tage pis på sig selv og ikke mindst New Jerseys guvernør Chris Christie. Se ham her sammen med Jimmy Fallon.

Hvis du er i tvivl om hvem der er hvem, er Bossen ham med de lækre overarme. Og må vi indskyde Fallon har ret 80’erne klær faktisk Bruce.

Follow up interviewet kan du se her og det fortsætter her og så svarer han på Twitterspørgsmål her og her…er det bare mig eller er det et super svar?

Glædelig weekend and God save the Bruce

Bruce tæller ned #4

Så blev det juleaften og dagen stå i familiens tegn. I dag holder vi “lille”-jul som bare består af mine forældre og mig. Ægtemanden har jeg efterladt hos svigermor i morges. Selv om jeg savner min søster og hendes familie juleaften, så er der nu noget rigtig hyggeligt over lille-jul. Der er god tid til at gå i kirke, drikke kaffe og ikke mindst hænge over julemaden, for der er ikke nogen børn, som er ved at sprænges af forventning. Så det hele foregår meget stille og roligt…og ikke mindst så er der gin & tonics til juletræet!

En af mine ynglings julesange er Blue Christmas med Elvis og selv om jeg holder meget af hr Springsteen, så er det Elvis version der er den bedste. Det er en relativt kort sang i Elvis version, er det lykkedes Bruce at trække den, så den varer i 7 minutter og 12 sekunder i denne version. Og da der er masser af saxofon og Bruce, så går det også rigtig fint, selvom det ikke er the King der leverer.

Jeg håber du får en rigtig dejlig juleaften og at den ikke er en Blue Christmas.

Glædelig jul

Bruce tæller ned til jul #3

Så blev det lille juleaften og hjemme hos mine forældre betød det risengrød til aftensmad. Og rejemadder senere på aftenen. Rejemadderne kom min søster og jeg først med til da vi blev en hvis alder. Ellers var det en tradtion mine forældre havde sammen, når juletræet var pyntet, tilbage fra dengang min mor var højgravid med min søster, for tænk hvis min mor skulle føde dagen efter. Den gang var der ingen problemer i at gravide spiste rejer, så de fik en rejemad og siden er traditionen hængt ved. Så jeg har tilbragt en del lille juleaftner med at gå halvsnaldret i seng på rejer, juleøl og snaps.

Så hvis du har pyntet juletræet kan du godt hente snapsen frem og nyde dagens nedtælling med Bruce. En ret ung Bruce tilbage fra 1978 og med en skøn Terence Clemmens som julemandens stemme.

Santa Claus is Comming to Town

Glædelig lillejuleaften

…min lillesøster hang i øvrigt på lidt længere og slap for at skulle dele fødselsdag med Jesus

Bruce tæller ned til jul #2

Så blev det fjerde søndag i advendt og i dag kan du fornøje dig med at tænde det sidste lys sammen med hr. Springsteen og hans legekammerater fra E.Street.

Christmas (Baby please come home)

God fjerde søndag i advent.