RSS Feed

Category Archives: Uncategorized

Man kan blive glad for lidt

De af jer, der har været med siden starten, husker nok at vores nabo ikke er min absolutte favorit personer og ellers kan du få genopfrisket hvorfor her og her. -Lad mig i den forbindelse tilføje, at hun nu er begyndt at hilse tilbage, når jeg siger hej til hende på gaden. Bevars hun ser ikke ud som om, hun er glad for det, men let’s face it, jeg hilser sådan set også kun for at være “den store”.

Hvor om alting er så ringede nabomanden på i går. Han ville høre, hvad vi havde betalt for at få renoveret vores facade, for de skulle selv i gang. (Så må vi jo se om de overholder deres egen regel med at give besked, når der kommer håndværkere.)

Så da det ringede på ved samme tid i dag, måtte jeg trække vejret dybt, før jeg gik ned og åbnede.

Det siger noget om vores forhold til naboen, at jeg blev virkelig lettet, da der stod en fra Jehovas Vidner og inviterede til Mindehøjtid for Jesus d. 23. april.

Der er noget galt med mine roser

Der er noget galt med mine roser

Jeg havde gevaldigt bøvl med mine roser i sommers. Bladende forsvandt, hvilket var pænt træls da de tre klatreroser ligesom er det bærende element i mine to m2 højbed, der udgør min have.

Jeg overvejede, om jeg skulle skære dem helt ned, men lod dem alligevel stå vinteren over. I morges kunne jeg så konstatere, at spidserne på grenene er blevet røde. Så jeg har gået hele dagen og ærgret mig over,  jeg ikke skar dem ned i efteråret.

Nu har jeg så været ude og se nærmere på det og har taget foto, så jeg kan få jeres input på hvad der kan være galt.

WP_20160307_15_54_09_Pro

Jeg ved ikke om det er ønsketænkning, men det ser umådelig meget ud til, at de røde spidser er nye blade og dermed tegn på FORÅR!

På et hængende hår

Det har været en nervepirrende formiddag. Kl. 10 blev billetterne til Bruce Springsteen koncerten frigivet og jeg var SÅ klar ved tasterne. Alligevel lykkedes det mig at spilde et værdifuldt minut, fordi jeg troede, at der ville komme en “køb billet” knap frem når de åbnede. Det gjorde der ikke.

Resultat? Jeg kom alt for sent ind i køen. Så sent, at en time efter blev jeg smidt af uden at have været bare i nærheden af en billet og kunne læse alt var udsolgt. Måtte trøste mig selv med at jeg jo HAVDE set ham før og jeg jo HAR været heldig at få koncertbilletter på ventelisten.

Således “opmuntret” var jeg klar til dagens dont, da der tikkede en sms ind fra en tidligere kollega. Fik du billetter? Jeg er igennem nu og kan booke to.

Hvis der er noget der kan få en kvinde til at ringe til en mand, så er det da den slags sms.

Så yeay, nu skal den jyske fætter og jeg endnu en gang i byen med Bossen.

Snapshots fra den første sommerweekend

Ikke alene bød weekenden på fejring af grundloven og danske kvinder, der var også tid til grill en tur på sommermarked ved Kødbyen, Cph Comics og lemonade på en fortovscafe på Frederiksberg.

Ahhh jeg glæder mig allerede til næste weekend. Du danske sommer jeg elsker dig.




100 år med stemmeret

Grundlovsdag var det 100 år siden de 5 F’er – også kendt som fruentimmere, fæstede, fjolser, fængslede og forsørgede fik stemmeret. Men reelt så var der nu mest tale om at det var fruentimmerene der fik stemmeret, eftersom kvinder udgjorde størstedelen af de 5F’er. Unge mennesker under 25 år fik, uanset køn, fortsat ikke stemmeret

Efter valgretten blev givet gik taknemmelige kvinder i takketog til kongen. Og dette takketog besluttede Dansk Kvindesamfund sig for at genopføre. Siden hoppede Nationalmuseet, Folketinget og Distortion med på vognen og dagen blev en kæmpe fest ved Christiansborg hvor både Danmarks kvindelige statsoverhoved og statsminister talte.

Her er et par snapshot.

 




Så kender man sin plads

Ægtemandens niece har lavet tegninger til os


Ægtemandens forestiller en giraf med en tandbørste


Min forestiller en bunke sand!?! WTF???

Scoreringen

Hvis man er irsk, behøver man ikke tale med folk for at finde ud af om de er interesserede i at score, man kan bare kigge på deres ringefinger. Hvis der sidder en claddagh ring, så sladrer den om bærerens civilstatus.

En claddagh ring stammer fra landsbyen Claddagh lige uden for Galway (i dag er det en del af Galway) på den irske vestkyst. Her har den de sidste 300 hundrede år været brugt som forlovelses- og vielsesring. I dag bliver der også brugt som venskabsring eller en helt almindelig ring.

Claddagh ringen symboliserer kærlighed (hjertet), venskab (hænderne) og trofasthed (kronen). Man kender ringe med hænder der mødes, som symbol på trolovelse helt tilbage til de gamle romere og det er den tradition Claddagh ringen bygger på. De sidste 150 år har ringen dog også været et symbol på irske rødder.

Ud over at ringen er ladet med historie og symbolik, så er det smarte i midlertidig, at alt efter hvilken vej man vender hjertet, kan man se, om den der har ringen på er optaget eller ej.

Super smart, så man ikke spilder sin tid med at prøve at score på nogen, der ikke er tilgængelige.

Claddagh ring, single

Spidsen af hjertet vende ud mod andre og viser at bærerens hjerte er åbent og tilgængeligt for andre

claddagh ring, engaged, betydning

Spidsen af hjertet vender ind ad mod bærerens hjerte og adgangen til hjertet er spærret af kronen. Så ringens ejer er “optaget” og ikke tilgængelig.