RSS Feed

Category Archives: Happy moments

På et hængende hår

Det har været en nervepirrende formiddag. Kl. 10 blev billetterne til Bruce Springsteen koncerten frigivet og jeg var SÅ klar ved tasterne. Alligevel lykkedes det mig at spilde et værdifuldt minut, fordi jeg troede, at der ville komme en “køb billet” knap frem når de åbnede. Det gjorde der ikke.

Resultat? Jeg kom alt for sent ind i køen. Så sent, at en time efter blev jeg smidt af uden at have været bare i nærheden af en billet og kunne læse alt var udsolgt. Måtte trøste mig selv med at jeg jo HAVDE set ham før og jeg jo HAR været heldig at få koncertbilletter på ventelisten.

Således “opmuntret” var jeg klar til dagens dont, da der tikkede en sms ind fra en tidligere kollega. Fik du billetter? Jeg er igennem nu og kan booke to.

Hvis der er noget der kan få en kvinde til at ringe til en mand, så er det da den slags sms.

Så yeay, nu skal den jyske fætter og jeg endnu en gang i byen med Bossen.

Reklamer

70 året for Danmarks befrielse

Posted on

Jeg sætter lys

 

 

lys i mit vindue

 

 

til minde om

alle dem

der forsvandt engang

og som aldrig mer

kom hjem

Kim Larsen


 

 

Hvem skal en tur til Jensens?

Jensens bøfhus, gavekortSå blev det fredag og det er tid til at trække en vinder. Ægtemanden fik lov at sige et tal og ta taaaa. Den glade vinder er:

Mie Højfeldt Kristensen

Tillykke Mie, jeg har sendt dig en mail, så jeg kan få din adresse.

Til alle jer andre, tak for i deltog og rigtig glædelig weekend

Nytårsforsætter der virker

Det er godt nok ved at være noget tid siden det var nytår. Så mon ikke det betyder, det er ved at være omkring nu, at det går op for folk, at deres forsætter så heller ikke holdt i år?

Jeg laver ikke nytårsforsæt. Jeg har i forvejen så mange ting jeg ikke liiiige får gjort, så der er ingen grund til at have nogen ekstra, bare fordi det er nytår. Til gengæld bestræber jeg mig dagligt på at være et godt menneske og være god mod andre. Om det så lykkes må andre bedømme.

En af mine veninder har lavet nytårsforsæt i år.

Hun har måttet erkende, at hun køber lidt rigeligt bland-selv-slik henne i kiosken og lidt for jævnligt smutter forbi pizzamanden overfor efter en pizza nr. 18.

Så i år har hun lavet et nytårsforsæt, for det kan jo ikke blive ved med at gå. Og tænk sig, hun har holdt det!

Ja nu skal du ikke sidde og tro hun har været så dum, at hun skal stoppe med at komme hos pizzamanden og i kiosken. Nej, nej. Det er et meget bedre nytårsforsæt.

Fremover skal hun komme en ny slags slik i posen samt supplere nr. 18 med en calzone en gang i mellem!

P.S. Husk det er i morgen jeg trækker lod om et gavekort på 200,- kr til Jensens Bøfhus

Fredagsforkælelse

Var det bare mig der syntes det føltes lidt som forår i går?

Nå det skulle jeg så ikke have sagt, for i dag da føles det da bare som træls vejr!

Heldigvis så kommer smølfeveninden på langt weekendbesøg, så den mentale sol kommer i hvert fald til at skinne.

Er du ikke så heldig at have en smølfeveninde, der kommer og spreder solskin, kan du lægge et lod i skålen og se, om du så i stedet kan blive forkælet med et gavekort på 200,- kr til Jensens Bøfhus.

Du deltager ved at lægge en kommentar nedenfor. Følger du bloggen får du ekstra lodder for hvert sted du følger – husk at skrive i kommentaren hvor du følger med.

Jeg trækker den heldige vinder næste fredag.

Glædelig weekend

En hilsen fra Scarlet O’Hara

Jeg er vild med “Borte med blæsten” både som bog og som film. Scarletts ukuelige vilje til overlevelse og den måde hun redder alle de mennesker, der er afhængige af hende igennem krig og genopbyggelse af Sydstaterne. Så vild med hende, at jeg bærer over med, at hun først alt for sent indser, at Rhett Butler er to die for. – Ja, ja skidt med han egentlig også er en skidt karl. Og skidt med Scarlett måske heller ikke opfører sig så pletfrit. “Borte med Blæsten” holder. PUNKTUM.

Ægtemanden er nyligt hjemvendt fa Atlanta og jeg var ved at gå til af misundelse, for jeg vil også til Scarlett O’Hara land. – Ja, ja jeg ved godt hun er fiktiv og aldrig har boet i Atlanta eller at Tara plantagen ikke findes. – Jeg vil også til Atlanta og Scarlet O’Hara land.

Ægtemanden er så Rhett Butler vidunderlig, at det ved han godt. Så se hvad han havde med hjem til mig fra Scarlett O’Hara airport.

 

…Så skidt med den egentlig hedder O’Hare og ligger i Chicago Illonois

Julelinket

Så er træet pyntet og der er fyldt gaver under det. Forældrene går tur med søster og svoger, niecerne underholder i den lokale kirke og lader som om jeg passer på hus og and her fea sofaen. Så alt er som det skal være en juleaften.

Jeg håber også, at julefreden har sænket sig hos dig, kære læser. Og på linket kan du få det sidste skub.

Der er ikke mange moderne julesange, der måler sig med Mariah Careys All I Want for Christmas men denne coverversion fra Oxford acapella gruppen ‘Out of the Blue’ er er endnu bedre end divaen selv. Skøn sang, skønne unge knægte og skøn britisk humor.
All I Want for christmas er den her på repeet….og mandelgaven.

Glædelig jul