RSS Feed

Det er blevet sværere at have en skæv baggrund

Ofte hyrer man folk for deres kvalifikationer og fyrer dem for deres personlighed. Det gør virksomhederne, fordi det er lettere at finde ud af hvad ansøgerne rent faktisk kan præstere, frem for hvem de rent faktisk er som person.
Selvfølgelig afholdes der ansættelsessamtaler og der laves forskellige former for persontest, der skal give et indtryk af ansøgerens personlighed. Men alt det kommer jo først, når vedkommende kommer til samtale. Og det der får en ansøger til samtale er typisk kvalifikationerne.

Derfor begynder mange da også med at læse CV’et frem for ansøgningen.
I snit bruger de fleste ikke mere end 30-60 sekunder på at vurdere om en ansøgning er interessant. Det lyder ikke af meget og det er det heller ikke. (Faktisk er 60 sekunder lidt højt sat, men det lyder så overfladisk at indrømme, det typisk kun er 30 sek.). Oven i skal så lægges den tid, det tager at åbne selve ansøgningen i systemet.
Hvis der kun er 20-30 ansøgere, er det til at have med at gøre, men når der først er mere end 100 ansøgere, så bliver det jo også til tid. Tid man typisk ikke har, fordi der mangler hænder i afdelingen, det er jo derfor man har slået stillingen op.

Derfor begynder flere og flere at lade deres rekrutteringssystemer sortere ansøgerne. Jeg talte forleden med en, der havde haft over 400 ansøgere til en stilling, men han læste kun 50 af ansøgningerne. Og blandt dem, var der 10 interessante og flere behøvede han jo egentlig ikke.

De 50 var fundet frem ved at indtaste forskellige kriterier i systemet. Så der var altså mere end 300 ansøgninger, der ikke var blevet læst af menneskeøjne.

Jamen hvad så med personligheden, den ansøger, der bare brænder for jobbet og er den helt rigtige, men ikke har de helt rigtige kvalifikationer lige nu, spurgte jeg?

Det var der også taget højde for. For i forbindelse med ansøgeren indtaster sin ansøgning, så svares der på en lille persontest. Og den holdes så op mod den profil virksomheden ønsker.

Og uanset hvor meget jeg kvier mig ved tanken om, at så mange ansøgninger ikke er blevet læst, så har han jo ret. Hvis der er 10 interessante i bunken, er der jo sådan set ingen grund til at læse flere ansøgninger. Så det ser ud til man i fremtiden også skal tænke over hvilke nøgleord, der skal indgå i ens ansøgning.

Advertisements

About Duckysrapping

Skriver om stort og småt der optager mig lige for øjeblikket...og af og til sniger der sig også en badeand forbi

2 responses »

  1. Det er hårde odds, men vi bruger også mindre og mindre tid på at læse ansøgninger. Især fordi der er mange ikke-kvalificerede der søger…

    Svar
    • Og der er mange ikke-kvalificerede, der søger, fordi jobcentrene idiotisk nok forlanger, at ledige skal søge mindst to stillinger om ugen. Også selv om der ikke ER jobs inden for ens eget felt at søge.

      Man skal søge “bredt”, siger de. Hvilket altså resulterer i et eklatant spild af tid for både virksomheder og jobsøgende.

      Hrmpf!

      Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: