RSS Feed

Kan man ha’ humor i missionen

Mine bedsteforældre var missionske. Min bedstemor fordi hun havde valgt det, min bedstefar fordi han var født i vestjylland.

Missionen er sjældent noget man forbinder med humor. Nærmere noget meget alvorligt og trist, du ved sådan noget Hans Kirk og “Fiskerne”. Og missionske præster, det er noget med fortabelse, synd og dommedag.

Jeg husker nu ikke nogen af mine bedsteforældre som triste. Min bedstefar, der var missionsk præst, husker jeg som mild. Og for nylig er det gået op for mig, hvor gerne jeg ville have kendt ham, som voksen, for det er tydeligvis ham, min far har arvet sin tørre, underfundige humor fra. (Uagtet hvor meget pænt jeg har at sige om min bedstemor, så er morsom ikke et ord, jeg vil hæfte på hende).

Da min far og hans gode ven, som ti-årige, havde gemt sig oppe på taget af skuret for at ryge i smug, stoppede han op neden under dem. (Når man er 10 virker taget på et skur der kan ses langt væk fra, åbenbart som et godt gemmested)
Drengene rystede af skræk og bedstefar kiggede op på dem og konsterede lige så stille.

Nåe, I sidder nok og nyder en stille cigaret

Da min far, spurgte ind til bedstefars helbred, da bedstefar var godt op i 80’erne, var svaret umiddelbart.

Jamen jeg har det fint. Eller jeg må da godt nok indrømme, at hvis jeg havde haft det sådan da jeg var 30, var jeg jo nok blevet i sengen og bedt mor om at ringe til lægen, så han kunne nå at komme før det var for sent. Men jo tak, jeg har det godt, nu du spørger

Men han var også et fint menneske. Han rørte aldrig snaps. Han accepterede, at andre drak, men han gjorde det ikke selv. Så når der blev budt på ‘en bette swort’ (det er vestjysk for en lille sort, altså kaffe med snaps) så gik flasken uden videre forbi ham.

En gang var han til selskab med en ny præst fra nabosognet. Da der blev budt snaps rundt til kaffen, sprang de bedstefar over, men bød den nye præst. Den nye præst kvitterede med følgende ord ‘Sig mig, ved De ikke at djævlen bor i den flaske (Personligt havde jeg jo nok forestillet mig at djævlen bor noget pænere, men who knows).

Stemningen ved bordet er jo nok blevet noget trykket efter sådan en omgang. Lige ind til bedstefar sagde ‘Hov, jeg blev da vist sprunget over, jeg vil nu da gerne have en bette swort

Det synes jeg var fint sagt.

Ja jeg ville gerne have kendt min bedstefar som voksen.

Tror ærlig talt også jeg ville være temmelig usympatisk, hvis det var mig, der boede i en flaske

Tror ærlig talt også jeg ville være temmelig usympatisk, hvis det var mig, der boede i en flaske

Reklamer

About Duckysrapping

Skriver om stort og småt der optager mig lige for øjeblikket...og af og til sniger der sig også en badeand forbi

One response »

  1. Åh bedste forældre er noget af det bedste i verden.. Jeg mistede min farfar sidste år og jeg husker tydeligt nogen af han små sjove over.. også en man med humor.. nok en del mere pervers humor, men sjovt.. Kan godt forstå du gerne ville ha kendt ham.. ❤

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: