RSS Feed

Opskrift på brændte hasselnødder

Tidligere lå der en bod oppe i Torvehallerne som solgte både brændte peanuts og brændte hasselnødder.

Den ligger der ikke mere.

I stedet så laver jeg hjemmebrændt. Og det er faktisk ikke så svært, man skal bare være lidt tålmodig og holde øjnene åbne.

Forleden lavede jeg brændte hasselnødder i vores stegepande. Jeg lavede 400gr og det er lige lidt for meget i en pande af vores størrelse. Normalt laver jeg af 200 gram, for det er den størrelse nødderne ligger pakket i, i supermarkedet.

Du skal bruge:
200 gram hasselnødder (det kan også være mandler, peanuts eller valnødder)
200 gram sukker
2 dl vand
Når jeg brænder hasselnødder kommer jeg desuden 2 spsk. kakao i

Hæld alle ingredienser på panden på en gang og tænd for varmen. Det skal være varmt, men ikke fuld knald. For selv om det hedder brændte hasselnødder, må de ikke brænde på.

Og så venter du. Massen skal karamelisere to gange (forklaring følger). Jeg har prøvet at fotografere undervejs, men det er ikke helt let at tage ordentlige billeder, når man samtidig skal stå og røre og undgå man brænder sig.

I starten kan du nøjes med at røre af og til. Men bliv stående ved komfuret og vær klar til at tage panden af hvis det koger over eller begynder at lugte brændt.

I starten kan du nøjes med at røre af og til. Men bliv stående ved komfuret og vær klar til at tage panden af hvis det koger over eller begynder at lugte brændt.

Her er sukkeret begyndt at karamelisere første gang. Dvs. stivne. Efterfølgende er det som om sukkeret smelter lidt igen. Men vær klar for der går ikke lang tid inden det stivner igen.

Her er sukkeret begyndt at karamelisere første gang. Dvs. stivne. Efterfølgende er det som om sukkeret smelter lidt igen. Men vær klar for der går ikke lang tid inden det stivner igen.

Når karamelmassen begynder at virke tør og smuldrende så er de klar. Eller det synes jeg i hvertfald og så skal de hurtigt af. Efter sigende kan sukkeret smelte igen efter dette stadie og så får du en mere glaseret nød hvis du foretrækker det.

Spred nødderne ud på bagepapir og vær hurtig ellers klumper de sammen. Undgå for alt i verden at røre ved dem, de er brændvarme og karamellen smelter nærmest fast til huden og det gør avs.

Spred nødderne ud på bagepapir og vær hurtig ellers klumper de sammen. Undgå for alt i verden at røre ved dem, de er brændvarme og karamellen smelter nærmest fast til huden og det gør avs.

Lad nødderne køle helt af før du hælder dem på en dåse eller et glas med tætsluttende låg. De kan holde sig nogen dage…men når det sjældent.

Vil du have en mere julet variant så tilsæt kanel.

Reklamer

About Duckysrapping

Skriver om stort og småt der optager mig lige for øjeblikket...og af og til sniger der sig også en badeand forbi

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: