RSS Feed

Min morfars skål

Han spiste sin havregrød af den hver morgen, min morfar. Jeg ved ikke i hvor mange år, men i hvert fald lige så langt tilbage jeg kan huske. Og han spiste altid med morfars ske. Jeg ved ikke, hvad der er blevet af hans ske, men skålen arvede jeg.

Jeg tror ikke, det er noget særlig fornemt, men den gør mig glad. Jeg er enormt splittet mellem at have lyst til at bruge den hver dag og at lade den blive nede i skuffen, for tænk nu hvis der skete noget med den.

Af en eller anden grund, er det mest når jeg er alene hjemme, jeg bruger den. Og så tænker jeg på min morfar. Den pligtopfyldende brugsuddeler, der var et følsomt musikalsk barn, der holdt op med at spille violin, da han kom i købmandslære og ikke rørte violinen igen før han gik på pension.

Jeg var teenager, da han begyndte at spille igen, og jeg syntes det var dybt pinlig,t at han spiller spillemandsmusik. Det var først flere år senere, da jeg fik venner på den irske pub og dermed hørte en del irsk folkemusik, at det gik op for mig, hvor dygtig han egentlig var og hvor meget musikken betød for ham. Der var han desværre død.

Men jeg har hans skål.

Reklamer

About Duckysrapping

Skriver om stort og småt der optager mig lige for øjeblikket...og af og til sniger der sig også en badeand forbi

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: