RSS Feed

Var jeg barn da folkeskolen toppede?

I går var der en ph.d. i Politiken, der mente at folkeskolen har udviklet sig til at være den sorte skole med fokus på at sidde stille og lave nationaletest (sådan kort opsummeret og groft generaliseret). Jeg ved ikke om det står så slemt til, som han vurderer, da jeg ikke har børn i den sorte skole, folkeskolen…eller nogen skole for den sags skyld.

 Fra min tid som lærervikar i 90’erne ved jeg dog, at en forudsætning for at kunne undervise er, at der er en vis ro i klasse. Så hvis ikke ungerne har lært at opføre sig ordentligt hjemmefra, så kommer man som lærer til at bruge en del tid på at få dem til at holde mund. Det er ikke bare et spørgsmål om, at de uopdragne unger larmer. Det er faktisk lige så stort et problem, med alle speltbørnene, der er opdraget til at måtte blande sig i alt, fordi de bliver hørt og spurgt om alt derhjemme. Så man kan være nødt til at være lidt stramtandet for at skaffe sig ro.

Der var ikke nationaletest, da jeg var lærervikar, men jeg kan forestille mig, at de, lige som så mange andre test, kræver en vis form for udenadslære, hvilket kan minde om den sorte skoles terperi.

Så hen over morgenmaden og avisen sad Ægtemanden og jeg så og drøftede om folkeskolen nu reelt er blevet så sort. Dette førte os videre til at drøfte, om vi måske i virkeligheden ikke er den generation, der har oplevet folkeskolen, da den var bedst? Os der gik i skole i 80’erne. Den gang da børn stadig til en vis grad var vant til, at det ikke var til diskussion, når en voksen sagde noget, så lærerne relativt let kunne skaffe sig ørenlyd. Den gang der var blevet ryddet ud i den værste rundbordspædagogik fra 70’erne, uden det bløde var forsvundet, og inden der gik ”ansvar for egen læring” i den.  Der var en vis grad af emne undervisning, men ikke så meget, at lærerne skulle bruge alt deres tid på at planlægge det tværfaglige, så de havde flere undervisningstimer.

Jeg ved ikke, om jeg er blevet gammel og sentimental eller om jeg har ret i, at jeg er så heldig at tilhøre den generation, hvor folkeskolen var på sit højeste?

Reklamer

About Duckysrapping

Skriver om stort og småt der optager mig lige for øjeblikket...og af og til sniger der sig også en badeand forbi

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: