RSS Feed

Dengang vi var vilde med Blues Brothers

Den gang først i 90’erne da jeg gik på gymnasiet, var vi vilde med The Blues Brothers, mine makkere og mig. Oh yes, jeg havde makkere, for nogen af mine bedste venner var 3 håndværkere. Som sagt var vi vilde med The Blues Brothers. Når vi var til fest, kom CD’en altid på. Vi kunne alle sangene og utallige citater.

There are 106 miles to Chicago. We have a full tank of gas, half a pack of cigarettes, it’s dark, and we’re wearing sunglasses..”

Were on a mission from God.”

“Elwood: What kind of music do you usually have here?
Cocktail Waitress: Oh, we got both kinds. We got Country AND Western!”

“Honest… I ran out of gas. I… I had a flat tire. I didn’t have enough money for cab fare. My tux didn’t come back from the cleaners. An old friend came in from out of town. Someone stole my car. There was an earthquake. A terrible flood. It wasn’t my fault. I swear to god!”

“You can’t lie to a nun.”

Der var bare lige ét problem. Jeg havde ikke set The Blues Brothers. Og som tiden gik, blev det mere og mere umuligt at indrømme. Så i et par år talte jeg med om en film jeg aldrig havde set, uden at blive opdaget. Først da jeg flyttede til Århus fik jeg set den. Og jeg var helt vild med den, problemet var bare at jeg jo ikke rigtig kunne snakke med makkerne om det. Hvorfor gør man sådan noget?

About Duckysrapping

Skriver om stort og småt der optager mig lige for øjeblikket...og af og til sniger der sig også en badeand forbi

One response »

  1. Pingback: En aften med Jake og Elliot « Duckysrapping

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: