RSS Feed

The return of Den Trælse Nabo

Jeg har tidligere nævnt,  at vores ene nabo ikke hilste på os i et år, fordi vi formastede os til at ordne fugerne på vores facade, så forbipasserende ikke fik mursten i knolden. (Hvilket jeg faktisk syntes var en sympatisk ting at gøre, men det svinede desværre på hendes planter udenfor). Her midt i 2012 tøede hun så lidt op, formodentlig fordi vi så kunne være allierede mod Bagbo, der vil bygge altan.

Det holdt dog kun kort. I går aftes kom hun og manden for at brokke sig over, at vi vil belægge vores have med træ. ”For det er meget forstyrrende, når man sidder og læser ude i haven, hvis nu man kan se toppen af jeres hoveder på den anden side af plankeværket”. Are       you      kidding     me?
Ja, det sagde hun altså. Efterfulgt af en lang historie om hvad alle de tidligere ejere havde gjort af irriterende ting med haven, hvilket vi havde meget svært ved at forklare hende, at vi jo ligesom ikke kunne drages til ansvar for. Hvorefter hun begyndte at tale om, hun var så berørt af situationen, at hun næsten ikke kunne trække vejret.

Hun må jo have en koncentrationsevne som retarderet  flue, hvis hun kan blive forstyrret af toppen af mit kommunefarvede hoved, der bevæger sig . – Tilbød for at lette lidt på stemningen, at jeg kunne få hugget fødderne af eller farve hår, hvis det kunne hjælpe på det. Det kunne det tydeligvis ikke.

Så i stedet for at skubbe det eksisterende lag perlegrus til side og lade det ligge mellem strøerne, må vi for det gode naboskabs skyld køre en masse af det væk. Det har så den positive sideeffekt, at jeg nu har lært, der findes noget smart noget, der hedder Junkbag.dk og jeg kunne komme en tur i Silvan igen.

Er det mig der er en idiot eller har I andre også hysteriske naboer?

Går ud fra det må betragtes som en optrappelse af konflikten at plante sådan en?

P.S. Behøver jeg at sige, det hele tiden har været meningen, at det skal laves på en måde, så vi ikke hæver vores grund, da vi på ingen måde er interesserede i at kunne kigge ind til naboerne og vice versa?

Reklamer

About Duckysrapping

Skriver om stort og småt der optager mig lige for øjeblikket...og af og til sniger der sig også en badeand forbi

7 responses »

  1. Har det menneske da overhovedet et liv ved siden af rækkerne? Wow. Troede det var slemt med irriterende overbo, der synes, der skal støvsuger på alle mulige tidspunkter i døgnet (og ja, han støvsuger mindst 3 gange om dagen).

    Svar
  2. Stod lige i mit køkken og lavede frikadeller, da det slog mig. Du har sgu da været heldig! Du er dumpet lige ned i Korsbæk og har fundet Maude! Måske den der debat, om Korsbæk er Roskilde eller Holbæk er helt forfejlet – det kan være, det bare er rækkerne.

    Svar
    • Maud, fnis hvor er du sjov. Og for at toppe det hele af så holdt Hans Christian så og var ved at stige ud af sin bil, da jeg kom og parkerede klods ved siden af her til aften. Overvejede hæftigt at køre ud igen. Men hilste og smilede pænt og var enig med ham i at jeg var heldig at få den sidste plads. Så det er nok mere Mauds slag end Hans Christians….stakkels Hans Christian, han lægger nok ryg til en del.

      Svar
  3. Pingback: Undskyld jeg forstyrrer « Duckysrapping

  4. Pingback: Ducky overvejer om det er et komplot « Duckysrapping

  5. Pingback: Man kan blive glad for lidt | Duckysrapping

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: