RSS Feed

Nu som selvforsynende

Var ude i det der naturen i går. Det er ellers ikke fordi det er noget Ægtemanden og jeg gør overdrevet meget i. Men når det er i selskab med Diners Club, Restaurant No. 1 og Perrier Champagne, så føles det ligesom lidt mere trygt ude i det der naturen. Og hvis du spørger mig så er der intet som champagne ikke fungerer til, så jeg var på.

Temaet var svampetur. Så vi tog af sted bevæbnet med kurv, kniv , bagepensel og en forestilling om at hjembringe et hav af kantareller og Karl Johanner plus det løse. Noget af gassen gik af ballonen da den ene svampeekspert kunne fortælle, at det generelt bare ikke var et super svampeår i år. Kantarelsæsonen er overstået, Karl Johan synger på sidste vers og tragtkantarellerne er ikke fremme endnu. Det var lidt øv, men vi fandt en hel masse uspiselige svampe og følte os vældig dygtige…og efter at have talt med eksperten…vældig glade for vi ikke spiste nogen af dem.

Vi havde en skøn dag, vejret var fint og efter svampejagten serverede Restaurant No. 1 en skøn svampesuppe og så stod vi der i Grib skov sammen med Diners Club og nippede champagne om eftermiddagen.

Og lidt blev det da til:

Dagens udbytte…kvisten røg dog ikke med i Eva Trio

Den eneste jeg kan huske hvad hed er den store Karl Johan. Og under ingen omstændigheder skal vi udregne kilo prisen. Men det gav en skøn fornemmelse af at være selvforsynende …ish. Hvis altså det er selvforsynende at købe to store ribeyes i Torvehallerne og smide dem på Weberen og kyle noget double cream efter svampene ned i Eva Trio panden?

Advertisements

About Duckysrapping

Skriver om stort og småt der optager mig lige for øjeblikket...og af og til sniger der sig også en badeand forbi

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: